Dagen efter Citytour i Arequipa chillede vi den første del af dagen på hotellet, hvor vi spillede volley, hørte musik og øvede gymnastik/parkour i græsset, der var også nogle der hoppede i poolen, men siden jeg stadig var lidt halvsyg tænkte jeg at det nok ville være en dårlig idé. ved 13 tiden kørte vi så afsted imod Puno. Vi fik madpakker med i bussen og kørte ellers hele dagen indtil vi nåede Puno. Puno er en by der ligger lige op af Lago titikaka. Byen er ikke stor men har en masse hoteller og restauranter som især touristerne benytter sig af. Ud fra hvad jeg så af den anden ende af byen fik jeg indtryk af at de lokale som boede der var fattige og husene var grimme og halvfærdige (måske er det derfor at jeg slet ikke har nogle billeder derfra). Vi ankom om aftenen, tog ud og spise og derefter på hotellet og på hovedet i seng. Dagen efter vågnede vi og spiste morgenmad på hotellet, efter morgenmaden kørte bussen os ud til nogle både, som så tog os us på søen. Inden vi steg på bådene fik vi dog lige tid til at købe nogle ting (primært mad) som gaver til de familier vi skulle overnatte hos på en af øerne.
Efter at have seglet en times tid ankom vi til den første strå-ø.
Her sejler vi. Mai og jeg. Lagotitikaka selfie
På øen fik vi lov af prøve det traditionelle tøj for øen. Tøjet varierede fra ø til ø.
De havde selv lavet øen. Øen er flydende og kun ca en meter tyk. Den er lavet af strå/siv og noget jord agtigt noget som flyder. Det tager ca 1,5 år at lave en ø med huse og det hele, afhængig af størrelsen.
På øerne solgte de også ting og sager som de selv lavede.
Perrine fra Frankrig, Mai fra DK, Eve fra Pennesylvania og jeg.
Mai og jeg med amerikanerne. Abi-Vermont, Eve-Pennesylvania,Ana-Illinois.
Pose. Det bedste ved dette billede er dog baggrunden og omgivelserne.
Disse tæppeagtige tingester beskrev historier ofte om pachamama og pachatata som er moder og far natur agtigt.
Jet fra Holland, som iøvrigt har været i Humlebæk og boet hos min præst og min veninde, og jeg i flotte kostumer.
Abi, Mai og jeg besteg udkigstårnet på øen. Ølederen, som iøvrigt 70 procent af gangene var kvinder, bruger tårnet til af holde styr på det hele.
Søde piger i tårnet. I kender vel efterhånden deres navne.
Der foregik handel. God forretning med sådan en gang udvekslingsstudenter.
Nogen må have taget et billede af os i tårnet.
Det var så hygge på båden. Vi sov og chillede bare med musik og den gode udsigt i skiftende solskind og vind i håret. Alban, Ana, Abi fra USA og Amaëlle fra Frankrig. De forveksler foresten hele tiden Amaëlle og jeg pga navnene.
Mai, Merle fra Tyskland og Abi. Søde piger.
Konrad fra Tyskland, som jeg går i klasse med, og Alyssa og Basile fra Frankrig
Merla fra Tyskland og det klare tyrkisblå hav, som der var i dele af søen.
Igang med at bygge en ø.
Flotte hjemmelavede både efter gammelt design.
Tæt på puno med bjergene i baggrunden
Peru flaget var også med på båden.
Kort over titikaka søen som iøvrigt skulle ligne en Puma(den store) og en kanin(den lille) hvis du vender kortet på hovedet. Titikaka søen ligger på grænsen til Bolivia og er derfor delt over på midten (den røde streg) i Bolivia og Peru. Vi var dog kun i Perudelen.
Husene på stråøerne
Vi ankom til øen hvor vi skulle overnatte og blev delt ud i familier. Denne ø var ikke en stråø, men en rigtig ø med bjerge og det hele.
Vi måtte heldigvis selv vælge grupper og jeg kom sammen med Mai, Abi, Eve, Ana og Perinne. Det var super hygge. Der var to værelser så vi splittede op i Europa og USA.
Dette var vores hostmor eller skulle med sige bedstemor, da hun hvist var i 60-70erne. Da lagotitikaka ligger så højt er alt motion ti gange hårdene og man bliver forpustet super hurtigt, så da vi skulle gå op til huset, med vores tasker må jeg tilføje, var vi alle ved at dø. Jeg tror at det var ca 1 km men op ad bakke og det tog os måske en 20-25 minutter haha. Hende her bedstemor, som man endda ikke kan kalde slank og fit klarede det udemærket. Hun lavede helt fantastisk mad! Qinoasuppe, sære kartofler, ost, pandekager mm. bedste mad på hele turen.
Hov, har var lige et billede fra tårnet. Jaa.. sådan ser det ud når man prøver at tage et selfie fra et kamera.
På øen besteg vi øens højeste bjerg. Det var ret hårdt og tog helt fra bunden ca 1,5-2 timer vil jeg skyde på. På vej op har der også heste man kunne leje hvis nu man blev træt undevejs, hvilket vi gjorde, men vi havde bare ikke penge med, så vi måtte gå.
Da vi nåede toppen var der fantastisk udsigt over søen.
Det var virkeligt smukt
Så vi tog en masse billede.
Selfølgelig skulle der laves lidt gymnastik.
Abi og jeg var glade for at vi klarede den hårde gåtur
Tid til at slappe lidt af.
Det varede ikke længe før at jeg blev hevet op igen..
Ynglingspigerne
Panorama. Der var iøvrigt en del tourister på toppen
Mere gymnastik. Bro
Man må jo udnytte når man har gået til gym i 6 år.
Mørket falder på og vi søger nedaf. Vi finder (overaskende nok) selv hen til vores hus i mørke, regn og torden og skræk for at blive væk. Da vi næsten er nede opdager vi så at vi mangler Perrine. Så de sendte en 8 årig dreng efter hende og de hjemvendte en time efter.
Om aftenen var der dans med typisk tøj fra øen og typisk dans og musik. Det var superhyggeligt
Der blevet taget gruppebilleder. Det er lige gået op for mig at det er lykkedes mig at få fat i det grimmeste af dem alle. Godt gået.
Dagen efter besteg vi en anden ø. Det var super smukt og solskind. Jeg har detsværre ikke så mange billeder derfra da jeg lod min mobil blive i båden. Vi spiste også frokost på øen som var lækker frisk fisk eller omelet efter eget valg. Selfølgelig skulle jeg have fisk fra titikakasøen. Vi kom sent hjem om aftenen, spiste, sov og tidligt næste morgen kørte vi videre til Cusco.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar