1. Rejse - Puno og lago titikaka

 Her er andet indlæg omkring min rejse. Enjoy.

Dagen efter Citytour i Arequipa chillede vi den første del af dagen på hotellet, hvor vi spillede volley, hørte musik og øvede gymnastik/parkour i græsset, der var også nogle der hoppede i poolen, men siden jeg stadig var lidt halvsyg tænkte jeg at det nok ville være en dårlig idé. ved 13 tiden kørte vi så afsted imod Puno. Vi fik madpakker med i bussen og kørte ellers hele dagen indtil vi nåede Puno. Puno er en by der ligger lige op af Lago titikaka. Byen er ikke stor men har en masse hoteller og restauranter som især touristerne benytter sig af. Ud fra hvad jeg så af den anden ende af byen fik jeg indtryk af at de lokale som boede der var fattige og husene var grimme og halvfærdige (måske er det derfor at jeg slet ikke har nogle billeder derfra). Vi ankom om aftenen, tog ud og spise og derefter på hotellet og på hovedet i seng. Dagen efter vågnede vi og spiste morgenmad på hotellet, efter morgenmaden kørte bussen os ud til nogle både, som så tog os us på søen. Inden vi steg på bådene fik vi dog lige tid til at købe nogle ting (primært mad) som gaver til de familier vi skulle overnatte hos på en af øerne.

Efter at have seglet en times tid ankom vi til den første strå-ø.

Her sejler vi. Mai og jeg. Lagotitikaka selfie

På øen fik vi lov af prøve det traditionelle tøj for øen. Tøjet varierede fra ø til ø.

De havde selv lavet øen. Øen er flydende og kun ca en meter tyk. Den er lavet af strå/siv og noget jord agtigt noget som flyder. Det tager ca 1,5 år at lave en ø med huse og det hele, afhængig af størrelsen.

På øerne solgte de også ting og sager som de selv lavede.

Perrine fra Frankrig, Mai fra DK, Eve fra Pennesylvania og jeg.

Mai og jeg med amerikanerne. Abi-Vermont, Eve-Pennesylvania,Ana-Illinois.

Pose. Det bedste ved dette billede er dog baggrunden og omgivelserne.

Disse tæppeagtige tingester beskrev historier ofte om pachamama og pachatata som er moder og far natur agtigt.

Jet fra Holland, som iøvrigt har været i Humlebæk og boet hos min præst og min veninde, og jeg i flotte kostumer.

Abi, Mai og jeg besteg udkigstårnet på øen. Ølederen, som iøvrigt 70 procent af gangene var kvinder, bruger tårnet til af holde styr på det hele.

Søde piger i tårnet. I kender vel efterhånden deres navne.

Der foregik handel. God forretning med sådan en gang udvekslingsstudenter.

 Nogen må have taget et billede af os i tårnet.

Det var så hygge på båden. Vi sov og chillede bare med musik og den gode udsigt i skiftende solskind og vind i håret. Alban, Ana, Abi fra USA og Amaëlle fra Frankrig. De forveksler foresten hele tiden Amaëlle og jeg pga navnene.

Mai, Merle fra Tyskland og Abi. Søde piger. 

Konrad fra Tyskland, som jeg går i klasse med, og Alyssa og Basile fra Frankrig

Merla fra Tyskland og det klare tyrkisblå hav, som der var i dele af søen.

Igang med at bygge en ø.

Flotte hjemmelavede både efter gammelt design.

Tæt på puno med bjergene i baggrunden

Peru flaget var også med på båden.

Kort over titikaka søen som iøvrigt skulle ligne en Puma(den store) og en kanin(den lille) hvis du vender kortet på hovedet. Titikaka søen ligger på grænsen til Bolivia og er derfor delt over på midten (den røde streg) i Bolivia og Peru. Vi var dog kun i Perudelen.

Husene på stråøerne

Vi ankom til øen hvor vi skulle overnatte og blev delt ud i familier. Denne ø var ikke en stråø, men en rigtig ø med bjerge og det hele.

Vi måtte heldigvis selv vælge grupper og jeg kom sammen med Mai, Abi, Eve, Ana og Perinne. Det var super hygge. Der var to værelser så vi splittede op i Europa og USA.

Dette var vores hostmor eller skulle med sige bedstemor, da hun hvist var i 60-70erne. Da lagotitikaka ligger så højt er alt motion ti gange hårdene og man bliver forpustet super hurtigt, så da vi skulle gå op til huset, med vores tasker må jeg tilføje, var vi alle ved at dø. Jeg tror at det var ca 1 km men op ad bakke og det tog os måske en 20-25 minutter haha. Hende her bedstemor, som man endda ikke kan kalde slank og fit klarede det udemærket. Hun lavede helt fantastisk mad! Qinoasuppe, sære kartofler, ost, pandekager mm. bedste mad på hele turen.

Hov, har var lige et billede fra tårnet. Jaa.. sådan ser det ud når man prøver at tage et selfie fra et kamera.

På øen besteg vi øens højeste bjerg. Det var ret hårdt og tog helt fra bunden ca 1,5-2 timer vil jeg skyde på. På vej op har der også heste man kunne leje hvis nu man blev træt undevejs, hvilket vi gjorde, men vi havde bare ikke penge med, så vi måtte gå.

Da vi nåede toppen var der fantastisk udsigt over søen.

Det var virkeligt smukt

Så vi tog en masse billede.

Selfølgelig skulle der laves lidt gymnastik.

Abi og jeg var glade for at vi klarede den hårde gåtur

Tid til at slappe lidt af.

Det varede ikke længe før at jeg blev hevet op igen..

Ynglingspigerne

Panorama. Der var iøvrigt en del tourister på toppen

Mere gymnastik. Bro

Man må jo udnytte når man har gået til gym i 6 år.

Mørket falder på og vi søger nedaf. Vi finder (overaskende nok) selv hen til vores hus i mørke, regn og torden og skræk for at blive væk. Da vi næsten er nede opdager vi så at vi mangler Perrine. Så de sendte en 8 årig dreng efter hende og de hjemvendte en time efter.

Om aftenen var der dans med typisk tøj fra øen og typisk dans og musik. Det var superhyggeligt

Der blevet taget gruppebilleder. Det er lige gået op for mig at det er lykkedes mig at få fat i det grimmeste af dem alle. Godt gået.

Dagen efter besteg vi en anden ø. Det var super smukt og solskind. Jeg har detsværre ikke så mange billeder derfra da jeg lod min mobil blive i båden. Vi spiste også frokost på øen som var lækker frisk fisk eller omelet efter eget valg. Selfølgelig skulle jeg have fisk fra titikakasøen. Vi kom sent hjem om aftenen, spiste, sov og tidligt næste morgen kørte vi videre til Cusco.

1. Rotary rejse - Colca og Arequipa

Jeg kom i sidste uge hjem fra min første rejse med Rotary og det var helt fantastisk! Den første tur var til syden hvor vi så en masse smukke landskaber og inka ruiner.

 

jeg har valgt at dele rejsen op i indlæg, da det på denne måde er lettere for mig siden det tager sin tid og oploade billederne. 

Vi mødtes i lufthavnen 03:00 om morgenen/natten og vores fly lettede ved 5-tiden. Der var en masse forviring blandt udvekslingsstudenterne med hensyn til flybilleten, siden det eneste vi medbragte var pas, men det er åbenbart også det eneste som man skal bruge, og det hele gik overaskende nemt.

Her ses udsigten da vi fløj ind over Arequipa. I flyet sad jeg ved siden af en dreng fra Slovakiet, det var super fedt og spændende at snakke med ham og høre en masse om Slovakiet. Jeg havde aldrig snakket med ham før selvom han bor i Lima, og selvom han kunne Engelsk snakkede vi kun på Spansk.

Ankomst i Arequipa lufthavn - solskinsbyen

Tristen fra Canada og jeg. Vi er efterhånden blevet gode veninder. Vi bor super tæt på hinanden og ses ofte.  

Da vi ankom til Arequipa lufthavn blev vi delt i tre grupper og dermed tre busser og herfra kørte vi direkte til Colca. I bussen havde vi en madpakke, som vi kunne spise til morgenmad, siden vi ikke rigtig havde sovet eller spist andet en lidt flysnacks siden aftenen før. 

Efter et par timers buskørsel stoppede vi for at drikke cocate (ja det er lavet af cocablade, som også er brugt til kokain) . Vi drak det pga. højden. Colca ligger meget højt og man kan få højdesyg, ondt i mave og hovede, kvalme, med cocablade kan være med til at modvirke det. 

Personligt mærkede jeg ikke noget til højdesyge, men jeg kunne mærke at luften var tynd og det var sværere at trække vejret og bare man nyste gjorde det lidt ondt og man var lidt halvforpustet et par sekunder efter.

Udvekslingsstudenter med cocate i det smukke Colca Cañon.

Lidt senere holdte vi til siden da vi fik øje på nogle vilde lamaer. 

Luisa fra Tyskland

Glædesspring i det smukke landskab

Lama. Og hvis i undrer jer så er det her klasiske lamaer. Der er nemlig 4 forskellige slags heriblandt alpaca som i måske har hørt om. 

På vejen var der steder som dette midt i ingenting, med kvinder der solgte alt fra duge og alpacasweatre til armbånd og smykker.

Det ser meget varmt ud på billederne, men trods den stærke sol var det faktisk køligt, hvilket også er grunden til at jeg har halstørklæde på.

Juliette fra Frankrig. Hun er supersød og bor også i Lima. 

Juliette fra Frankrig. Der er en tendens til at franskmændene og nogle belgere klæber meget sammen og taler og råber og synger på fransk. Jeg tror at ca 50 ud af 75 taler fransk og der er ca 25 fra Frankrig. Det er jo forståeligt nok jeg snakker også meget med danskerne, vi er bare kun 5. Derfor er jeg generalt ikke ret meget sammen med franskmændene på trods af hvor mange der er. 

Efter et par timers bus mere ankommer vi til dette lækre hotel

Det var som sagt køligt i Colca og hotellet havde disse varme "pools" eller hvad man nu skal kalde dem, og de lå ud det bækken. Det varme vand og den kolde friske luft.

Hotellet var virkelig lækkert og placeret midt i klyften/bjergene. Det var så smukt.

Her ses ,Merle fra Tyskland, en af mine roomies på vores "terrasse", inden en lille gåtur i det smukke landskab.

wow, Det var så smukt. Dette billede er fra et stop far busturen.

Begge aftener var vi i "aguas calientes/varme vand" og blev der entil det blev mørkt og stjernerne viste sig. Der er ikke noget lækrere og mere spa-agtigt end dette.

En udkigspost mere, hvor vi tilbragte et par timer.

Finden freden.

Mai med Dannebro

Morgen med Tristen på hotellet. Morgenmaden med frisk lavet omelet og masser af frisk frugt var forygende.

Og her ser vi så en inkagrav lodret midt i bjerget. Der var et par stykker af disse, men de sagde at mange af dem var blevet røvet.

Morgensol på hotellet inden vi fortsatte til Arequipa.

Flere stop i udkigsposter

Det blev vireligt varmt den ene dag da vi gik en times tid rundt i kløften op af ned af bakker og trapper. Det er som sagt virkeligt hårdt pga varmen, men stadig fedt.

Vi havde et lille stop og kunne købe nogle ting. Der var også en kirke, den er bare desværre ikke på billedet.

To drenge fra USA

 Det var Diane fødselsdag, som vi fejrede med bål og sang i Colca og selfølgelig, efter Peru traditioner, kage i ansigtet.

En aften spiste vi på hotellet og jeg sad med Dansker pigerne Mai og Kristine.

Det var så smukt og der var den fedeste stemning i restaurenten og så var maden super lækker.

Abiiiii, fra USA, Vermont

Mai og jeg er glade

Arequipakids (nogle af de 25) - fra Merle Tyskland, Eve fra USA Pennesylvania, Abi fra USA Vermont, Perrine fra Frankrig, Mai fra DK og Samuel fra Luxembourg

Mai og jeg igen. Vi er også blevet gode veninder og var meget sammen på turen, siden vi også var i samme bus.

En pause i solen i Colca. Kortspil, WiFi, Musik og snak.

Vicuñas, en slags lama, i det fri.

Colca Cañon er kendt for deres condorer, som er verdens næststørste fulg næstefter albatrossen. Condoren har et vingefang op til 3 meter og lever op til ca. 40-50 år.

En pause på vores hike

Condor. Vi så to og det er virkeligt vildt at så dem, selvom det var på meget lang afstand. De flyver langsomt og bliver nødt til at sætte af fra noget højt, da de er så tunge at de ikke kan sætte af og flyve direkte opad, men bliver nødt til ligesom at flyve i en bue og lave vinden hjælpe dem.

På frokost restaurenten var der tradiotionel dans. Mange forskellige. Den ene mærkeligere en den anden.

og siden at det var Diane fra Frankrigs fødseldag fik hun også danset lidt.

I bussen på vej til Arequipa, Mai´s hjem. Igennem hele turen brugte vi meget tid i bus. I starten, ca de første to dage var folk lidt utålmodige og syntes at det var lidt småirretende, men efterhånden som tiden gik blev alle mere og mere taknemmelige for busturene. Bustur = tid til at snakke og slappe af og sove og høre musik og nyde det iøvrigt altid fantastiske landskab. I bussen havde vi også vores guider men med jævne mellemrum gav lidt info om området, kulturen og historien. Det skal dog lige siges at det var på spansk og jeg vil sige at jeg forstod ca 40% af "oplægene" afhænig af  emnet men mest af guiden.

Vi besøgte et hus i Arequipa. Det var supersmukt og havde mange historiske ting og sager men dette var så en af de gange hvor jeg virkelig ikke kunne forstå hvad guiden sagde.

Udsigt over Arequipa på vores sightseing dag. Her spiste folk en is snakkede lidt og nød solen. Desværre var jeg syg ca halvanden dag, da det om aftenen i syden bliver utroligt koldt og en aften havde jeg det lidt halvdårligt og så skulle vi være ude et par timer og jeg blev GENNEMFROSSEN, og kunne slet ikke få varmen. Jeg skyndte mig op på værelset og tog nok en timens brændende bad tog alt det tøj jeg kunne finde på og lagde mig til at sove og da jeg vågnede næste morgen var jeg syg.. Senere på dagen fik jeg en pille og det gik bedre, men om aftenen blev det slemt igen. Dagen efter var det dog stort set væk, så jeg slap billigt i betrakning af at stort set alle på et eller andet tidspunkt på rejsen var syge.

Arequipa i huset

Igen forstod ikke rigtigt hvad dette hus var for noget, men smukt var det.

Det sammen hus.

Arequipa, Plaza de armas. 

Udsigt fra restaurent hvor vi iøvrigt ventede to timer på vores mad, så det endte med at vi spiste frokost kl 6 efter at have spist morgenmad kl. 7. Typisk Peru..

 Og gruppebillede på plaza de armas