Hej derhjemme eller hvor I nu læser fra! Jeg har nu været i Peru i præcis 2 måneder! På den ene side synes jeg at tiden er gået hurtigt. Jeg har haft meget og se til og før man ved af det er der gået to måneder, men på den anden side synes jeg at det er utroligt at jeg kun har været her i to måneder! Jeg har oplevet så meget og mødt så mange nye mennesker og det er bare mærkeligt at tænke på at jeg kun har kendt dem i under to måneder, Især med min værtsfamilie. Det er ikke fordi er jeg er sådan mega tæt med min værtsfamilie eller noget, men de er bare sådan en stor og dejlig del af min hverdag at jeg helt glemmer hvor nyt et element de egentlig er.
SKOLEN
Skolen her er meget anderledes! Her er et billede af min klasse, klasselærer og jeg i min klasse.
Når jeg hver morgen går de ca 10 minutter som de tager at komme i skole er det med stor påpasselighed når jeg går mellem bilerne og de mange mennesker for at krydse og ankomme sikkert til skolen. Til at starte med bruger man uniform. Alle har deres uniform som de bruger i skolen hver dag (vaskes kun i weekenden). På min skole er uniformen meget casual, som ses på billedet, og piger og drenge har den samme uniform. Uniformen varierer fra skole til skole, men jeg fornemmer at tendensen her i Lima er den afslappede joggintøjslinende uniform.
Vi møder i skole hver morgen kl 07:45 og fra kl 07:45 - 08:00 (sådan ca. peruvianerne er ikke så punktlige) er der "bøn". Jeg går på en kristen skole (ikke katolsk, som ellers er tendensen her) og jeg har på fornemmelsen at det er derfor at min skole ikke er så streng, men anyway vi har stadig bøn, som forgår sådan at alle står op og læreren vælger tre personer som skal op foran klassen. Den første person læser et stykke op af biblen, den næste tolker og analyserer det oplæste stykke og den sidste siger en bøn. Herefter siger alle fader vor (dog på spansk) og laver korsets tegn. Når klokken så ringer kl. 08:00 (ca.) kan timerne begynde.
Her er et billede af drengene i min klasse. Timerne her er også anderledes end i Danmark. Læreren snakker mere og klassen skal bare kopiere. Især matematik er sådan. Klassen er dog aldrig stille og hører aldrig efter. Når læreren stiller et spørgesmål råber alle bare svaret i munden på hinnanden (rigtig eller forkert). Udover det er det ofte (i gennemsnit 3-4 om dagen) som sover i timerne og læreren siger oftes ikke noget. Her har de tit "examen" og læreren kan aldrig styre eleverne. De snakker både sammen og læser på mobil når læreren lige kigger væk.. stort set alle snyder. En anden forskel er at folk her har virkelig god orden i deres hæfter og alle skriver alt pænt og sammenhængende, det kunne vi godt lære lidt af i DK. Dette er måske også fordi at de ikke bruger computere mobiler eller ipads til noget som helst her, istedet har de timer hver uge hvor de lærer om elektronik og computere. Der er ikke engang wifi i klassen og dette gør det også svært for mig at lave noget som helst produktivt. Bordene her er også anderledes det er sådan at stolen og bordet sidder sammen og det er ikke det mest behagelige må jeg nok indrømme.. Alle de små børn har kufferter med i skole istedenfor rygsæk og de har ikke spisepause på skolen da de alle sammen først spiser frokost når de kommer hjem ved 3 tiden. Vi har spisepause 12:15 i 30 min, hvor jeg spiser min kæmpefrokost, men de fleste spiser hjemme. Jeg har dog et har lunch venninder, som jeg altid spiser med.
Pigerne i klassen. Min skole er ret cool. Det er en organisation ved navn YMCA, som er i mange lande. De har en masse social arbejde, frivillige fra Tyskland, en cafe, svømmehal, en masse sport o.s.v. Dette har gjordt det muligt for mig at ændre mit skema lidt. Om mandagen har jeg yoga 7-8 og underviser engelsk 11:30-12:15, Tirsdag er de første timer med klassen med kunst, hvor jeg har valgt dans, onsdag er de første timer fodbold, torsdag har jeg dans 8:30-10 men denne gang uden min klasse, fredag har jeg tai box 8-9 efterfulgt er bad, og fra 11:30-13:00 underviser jeg igen i engelsk. Dette vil sige at jeg har sport hver dag, hvilket er super fedt og adder lidt til en ellers kedelig skoledag fuld at tidsfordriv og timer, som jeg ikke forstår, med bøger, som jeg ikke har og opgaver og tests, som jeg ikke skal lave. Jeg elsker stemningen der er når jeg får fri og alle de små børn kommer for deres svømmetimer, mødre til dans og pumpede unge drenge til fitness.
I starten spillede de volleyball hver frikvarter indtil, banen skulle renoveres da vi i næste uge har et lille OL på skolen, som iøvrigt er en big deal og varer hele tre dage.
Hver torsdag efter skole fra 15:00-18:30 befinder jeg mig her i crecemos felizes og laver "friviligt arbejde". Frivilligt er det, men jeg vil nødigt kalde det arbejde. Skolen kører os (mig og nogle venner fra klassen eller klassen under) til dette sted. vi leger først lidt med børnene og efter hjælper vi dem med lektierne (her er jeg ikke til meget hjælp før at jeg får lært lidt mere spansk) og så laver vi mad til dem. Børnene er fra fattige hjem, hvor forældrene ikke rigtig kan tage sig af dem. De kommer her efter skole, og hver dag eller næsten hver dag kommer der nogle og laver disse aktiviteter med dem. Hovedmålet er lektiehjælpen siden at nogle af forældrene ikke har en uddannelse, hvilket nok også er derfor at de skal arbejde så meget og derfor ikke har tid til at passe børnene eller viden til at hjælpe med lektier. Sådan har jeg i hvert fald forstået det.
Børnene er ca mellem 3 og 13 år. og der er ca. 20-30 børn. Udover børnene er der også nogle voksne som er der hele tiden far YMCA.
Chhaaaaaooo kys (på Perumannér)
