Velkommen i familien

Jeg har nu været her i over 10 super travle og fede dage. Meget af tiden har vi lavet aktiviteter med Rotary, men dette indlæg vil handle lidt om hvordan det var at komme ud til min første rigtige familie, og hvad jeg har lavet med dem.

Familien hentede mig onsdag kl. 17 i Miraflores da Kara, Italo, Pablo (Italos lillebror) og jeg sad og var midt i et spil ligretto. Det var så mærkeligt og vildt fedt at se dem i virkeligheden. Pigernes stemmer var anderledes end jeg jeg havde forestillet mig, men hele familien var super var super søde og smilende. Vi kørte hjem til dem, de viste mig lidt rundt og pigerne og jeg gik ind på værelset hvor vi alle tre skulle sove på to senge der var sat sammen, men forskellige højder. Personligt synes jeg bare at det er super hyggeligt, og de spurgte mig endda om jeg foretræk at have min egen seng eller sove sammen med en af dem, hvilket jeg synes var vildt sødt og et godt eksempel på deres dejlige og varme(som de selv kalder det) personligheder. Moren brugte omkring tre timer på at lave lækker peruviansk mad til os, hvilket var super betænksomt, og lækkert men også gjorde at blev nødt til at holde mig vågen tl 22-23 tiden, selvom jeg var ved at dø af jetlagstræthed da DK jo er 6 timer forud. Pigerne sagde dog at jeg sagtens kunne lægge mig til at sove og så ville de vække mig, men det virkede stadig lidt uhøfligt.

1-2 dage efter tog vi på besøg hos familiens "tante og onkel" som de kalder dem, men jeg tror i virkeligheden ikke de rigtig er i familie, og siden at pigernes bedsteforældre vist nok er døde, er de ligesom deres bedsteforældre. De var super søde, og havde lavet lækker mad og pisco sour som vi glædeligt smagte på. De har iøvrigt sagt at jeg til enhver tid kan besøge dem og sove der. 

Fiorella havde taget nogle ansigtsmasker med hjem fra Taiwan. Her ses Analía og jeg med ansigtsmasker, aftenen inden hun tog tilbage til Equador. omg jeg kunne ikke stoppe med at grine overhovedet ikke tage noget seriøst, med de der masker. Da jeg vågnede næste morgen var hun allerede taget afsted, men hun kommer tilbage igen til oktober.

Her spiser vi næsten altid alle måltider sammen. Her spiser vi fx morgenmad hvilket oftest består af brød med æg, avokado eller andet pålæg, the eller kaffe, og altid frisk hjemmelavet juice, hvilket er super lækkert og alle frugterne hernede er mega lækre.

Udover det har jeg været i biografen med Fiorella og faderen og se mision impossible på spansk(haha), på neglesalon med moderen og få ordnet negle og lagt smuk neglelak og flere gange været ude med Fiorella, og jeg ved allerede at jeg komme til at jeg kommer til at savne hende når hun om ikke længe tager tilbage til Taiwan.

De er alle så søde og kærlige. Her er nogle eksempler: Moren kysser og krammer mig hele tiden og prøver ihærdigt at føre en samtale selvom jeg ikke taler spansk og hun ikke taler engelsk formår vi på en eller anden måde at komunikere og næsten forstå hinnanden haha. Faren snakker jeg også godt med, og han er god til at sige kloge og også søde ting, om verden og om at han er glad for at have mig her o.s.v. og jeg ved at når jeg bliver bedre til spansk kommer vi til at få flere super spændende samtaler, nu snakker vi engelsk, men det er lidt begrænset nogle gange. Søsteren Fiorella tager mig med rundt og hun holder mig altid arm i arm, hvilket er mega sødt og hyggeligt. Søsteren Analía har jeg ikke brugt helt ligeså meget tid med, men også hun er altid super sød og hjælpsom. 

Så dont worry der hjemme! alt er godt og jeg er i gode hænder :-)

XXX Amalie